2023 Back to Nature på Salling Camping

Salling Camping ønsker i højere grad at udnytte placeringen ved fjorden og tiltrække flere børnefamilier som ønsker en rolig ferie i naturen, og man ønsker at udvikle et samlingssted og udgangspunkt for naturoplevelser og oplevelser ved Limfjorden. I samarbejde med Junget-Grættrup-Thorum Motionsforening og virksomheden Naturlig Bevægelse som udbyder oplevelser i naturen, etableres et back-to-nature område på en del af campingpladsen som pt. Ikke udnyttes optimalt. Herfra kan der starte kurser og aktiviteter som foregår ved stranden og i naturen omkring Junget.

På campingpladsens nuværende boldbane og teltplads, er planen at der etablere 3 A-huse med tilhørende terrasse, og her er der mulighed for at etablere et back-to-nature område lidt isoleret fra pladsens øvrige gæster. Husene skal samtidig stå til rådighed for lokale foreninger og andre som ønsker overnatningsmulighed i forbindelse med outdoor-aktiviteter. Der foregår i dag allerede mange gode outdoor-aktiviteter i Junget-Grættrup-Thorum Motionsforening og i virksomheden Naturlig Bevægelse, og man ønsker sammen med de øvrige lokale aktører at udvikle de eksisterende aktiviteter, med et dedikeret samlingssted som både kommer lokale og gæster udefra til gavn.

Sammen med A-husene etableres et bålsted og et rekreativt afslapningsområde med hængekøjer, samt en outdoor grejbank, så der er mulighed for at låne forskelligt udstyr f.eks. børnewaders, spande, vandkikkert, fiskenet, skovle osv. som kan tages med når turen går til stranden. LAG støtter med tilskud til 3 A huse, senge, strøm, bålplads og hængekøje og grejbank

Erhvervsprojekt.

Samlede projektomkostninger:                     275.000 kr.
LAG Skive-Viborg støtter med:                       137.500 kr.
https://sallingcamping.dk/

https://www.high-endrolex.com/10

Skip to content